Ultralyd som fagområde

I dette afsnit vil vi diskutere fagområder med relation til ultralyd, og i den forbindelse har jeg lavet et mini-interview med formanden for Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS), Christian Nolsøe.

Definition på fagområde:

Et fagområde afgrænser et særligt interesse- eller kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Fagområder kan ikke opnå eller tildeles godkendelse eller autorisation af sundhedsmyndighederne. Heraf følger, at et fagområde ikke kan defineres ved formelle målbeskrivelser eller uddannelsesbestemmelser, men at kompetence indenfor et fagområde alene vurderes i forhold til et konkret stillingsopslag til speciallæge i sundhedsvæsnet.

For ansættelse i sundhedsvæsnet som overlæge gælder lægelovens §14. Dette kan suppleres med de videnskabelige selskabers eventuelle vejledende retningslinjer til uddannelse inden for fagområder.

Hvorledes er det så med ultralyd som fagområde? I den forbindelse har jeg stilles nogle opklarende spørgsmål til Christian Nolsøe (CN).

1. Hvilke retningslinjer synes du DUDS skal kræve?

CN mener, at definitionen af fagområde skal bruges til at ansætte overlæger i stillinger hvor de får ansvar for ultralyd diagnostik inden for et afgrænset, veldefineret medicinsk område, som ikke nødvendigvis er omfattet af et lægeligt speciale. Ultralydansvarlige overlæger er for nuværende hyppigst ansat på radiologiske afdelinger; men sådan har det ikke altid været.

Med det stigende behov for ultralyd indenfor mange specialer kan behovet for ultralydansvarlige overlæger stige markant.

CN mener, at DUDS skal kræve ultralyd kompetence på EFSUMB level 3 dvs. ekspert niveau indenfor den afgrænsede del af diagnostisk ultralyd som vedkommende overlæge skal være ansvarlig for. Dette indebærer også en vis forsknings- og udviklingsaktivitet i relation til varetagelse af funktionen.

2. Kan du give nogle eksempler på hvor det kunne være relevant med specialeansatte overlæger?

CN giver 3 eksempler :

a. Reumatologi. Overlæge med ansvar for reumatologisk ultralydscanning med tilhørende intervention. Undersøgelser som ikke udføres på alle radiologiske afdelinger. b. Urologi. Overlæge med ansvar for decideret urologisk utralyd, typisk med avancerede indgreb f.eks. transrectal ultralydvejledt brachytherapi af cancer prostatae. c. Gastroenterologi. Overlæge med ansvar for kirurgiske gastroenterologiske utralydscanninger og interventioner ved specielle indgreb f.eks. forskellige laparoscopisk procedure. Desuden kræves høj specialiseringsgrad ved RF behandling af levermetastaser.

3. Skal det ikke altid være radiologer der sidder i disse specielle stillinger?

CN svarer, at i ingen af de 3 nævnte eksempler er overlægerne radiologer. Efter min mening skal personer der ansættes i disse specielle stillinger, vurderes udfra deres specifikke ultralydkompetance i forhold til behovet efter stillingsopslaget. Der skal, efter CNŽs mening, lægges større vægt på at personen behersker de teknikker, som efterspørges end om vedkommende er speciallæge i radiologi eller andet speciale.

Som det fremgår af CNŽs eksempler er ultralyd som fagområde aktuelt på store enheder, afdelinger/institutter med lands-/landsdelsfunktioner, og det vil sige universitetshospitaler, hvor der er tale om udtalt subspecialisering.

Der findes overlæger som er deltidsansat f.eks. 2 dage om ugen indenfor et fagområde, og resten af tiden i en afdeling som overlæge, hvilket kræver en speciallægeuddannelse.Der er et uddannelsesproblem med denne struktur. Der findes ikke umiddelbart uddannelsesinstrukser til disse meget specielle stillinger og uddannelsen gøres ikke lettere af resourssemangel ( bla. lægemanglen). Der er sikkert andre problemer? Alle kommentarer er velkomne.

Med venlig hilsen

Lars Bolvig

Næstformand i DUDS

Consultant, ass. professor

Department of Radiology

Aarhus Amtssygehus

Aarhus Universityhospital

Tage Hansens Gade 2

DK-8000 Aarhus C

Tel.: + 45/8949-7335

Kontakt: